Hans Philip (født 1988) er et af de største navne på den danske musikscene. Siden sit gennembrud i duoen Ukendt Kunstner har han udgivet musik i eget navn og ageret soundtrack til en hel ungdomsgeneration. Hans har udviklet sin helt egen lyd, der er genkendelig fra øjeblikket, musikken sættes på. Dét og meget andet har gjort ham til et af de mest interessante navne i moderne dansk musikhistorie.