Erik Brandt (født 1943) har været en af landets førende modeskabere, siden han i 1966 opbyggede firmaet Margit Brandt Design med sin hustru. Han stod for forretningen og var med til at gøre mærket til et ikon i bybilledet gennem 60erne og 70erne. I 80erne flyttede de til New York, hvor de udviklede forretningen og knyttede bånd til Andy Warhol på The Factory og Studio 54. Erik Brandt har gennem sit liv manifesteret sig som en af landets store forretningsmænd, kunstsamlere og stilikoner.